Jan-Philipp Rabente | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. juli 1987 (37 år) Essen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Højde | 180 cm |
Vægt | 77 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Hockeyspiller |
Deltog i | sommer-OL 2012 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Silbernes Lorbeerblatt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jan Philipp Rabente (født 3. juli 1987) er en tysk hockeyspiller.
Rabente spillede siden ungdomsårene for klubben Uhlenhorst Mülheim, inden han i 2013 skiftede til Uhlenhorster HC.
Han spillede på flere af det tyske hockeylandshold, inden han 19. august 2005 debuterede på A-landsholdet. Det var dog først ved EM 2009, han var en fast bestanddel af holdet. Han var med til at vinde sølv ved Champions Trophy samme år, og i 2010 var han med til at vinde VM-sølv.[1]
Han repræsenterede Tyskland ved OL 2012 i London, hvor holdet efter en andenplads i indledende runde vandt 4-2 over Australien i semifinalen. I finalen vandt tyskerne 2-1 over Holland, og Rabente blev den store helt, idet han scorede begge tyskernes mål.[2][3]
Rabente har pr. februar 2020 spillet 163 landskampe (udendørs),[1] og i januar 2020 fik han debut indendørs på landsholdet ved EM.[4]